Pladespilleren gennem tiden

Written by Julie. Posted in Sport og friluftsliv

En grammofon er en betegnelse for en maskine til afspilning af lyd, lagret på en grammofonplade. Selve betegnelsen grammofon bruges ikke ret meget længere. I stedet taler man om en pladespiller.n pladespiller er en videreudvikling af fonografen. Den består af et kabinet og en roterende pladetallerken, sædvanligvis lavet af metal. Denne pladetallerken er enten remdrevet, mellemhjulsdrevet, magnetisk drevet eller direkte drevet af en elmotor. Pladetallerkenen skal (almindeligvis) rotere med en hastighed på 33 eller 45 omdrejninger pr. minut. På pladetallerkenen ligger en plademåtte, som almindeligvis er lavet af gummi. Måtten har til formål at dæmpe resonanser i pladene under afspilning. Nogle bruger i stedet en antistatisk kulfiberplade, der skal fjerne eventuel statisk elektricitet fra pladen, som tiltrækker støv.