Brug naturen mere og få fornyet energi

Written by Julie. Posted in Sport og friluftsliv

Brug naturen mere og få fornyet energi

Hverdagens ræs kan nemt tære på energidepoterne, og det sidste man har lyst til efter en lang arbejdsdag er at tage løbeskoene på og løbe ud i naturen. Det kan være langt mere tiltrækkende at smide sig på sofaen og tage en lur. Man føler sig måske oprigtigt træt, så den oplagte løsning er jo at sove. Det er dog ikke altid søvn, som kroppen og sindet har brug for. Tit og ofte vil det være langt bedre, hvis man kommer ud og får motion og frisk luft. Man kan gøre det til en god vane at gå eller løbe en tur i hverdagene, og man kan måske tage på aktive weekend- og ferieture i naturen i ny og næ. Det vil altsammen medvirke til mere positiv energi både fysisk og psykisk, og man vil relativt hurtigt begynde at føle sig mindre træt og have mere overskud til de sjove ting i livet.